Foredrag med Nikolaj Kirk – Det bimler og bamler

Ry Hallerne lancerer i samarbejde med Ry+ en ny foredragsrække, der samler byen om de store fortællinger og de mennesker, der gør os klogere på livet, verden og hinanden.

Foredragsrækken er skabt i et tæt samarbejde mellem Ry+ og Ry Hallerne, en fælles ambition om at styrke byens kulturelle samlingspunkt med viden og fællesskab i centrum.

Til foredragene mødes borgere, medarbejdere og erhvervsliv til inspirerende aftener med indsigt, humor og nærvær – på tværs af alder, branche og baggrund. Hvert arrangement byder på en foredragsholder, der deler sine erfaringer, sin passion og sin personlige rejse – fra det nære til det globale, fra sport til samfund, fra sundhed til sammenhængskraft.

Det bimler og bamler – Foredrag med Nikolaj Kirk

Torsdag den 4. februar 2027 – kl. 19.00-22.00

Kom med bag kameraet, når Nikolaj Kirk deler historier fra Nak & Æd. Nikolaj Kirk fortæller om jagt, natur og det vilde køkken – med masser af humor og et glimt i øjet.

Hvordan ser det egentlig ud bag kameraet på Nak & Æd – og hvilke historier gemmer sig bag jagterne, måltiderne og naturen? Kom med til en underholdende aften med Nikolaj Kirk, hvor han tager os helt tæt på arbejdet bag programmet.

Hør om inspirationen til de vilde madoplevelser, om jagt, natur og det køkken, der opstår midt i det hele – og om alt det, der ikke altid når med på tv.

Med sin nysgerrighed, humor og ærlige fortællestil deler han røverhistorier fra optagelserne og giver et indblik i, hvordan Nak & Æd bliver til i praksis. Der bliver også plads til de mere skæve spørgsmål undervejs – fx: “Hvilket dyr drømte I om, men aldrig fik ram på?”

En aften med grin, gode historier og et ærligt indblik i natur, jagt og det vilde køkken.

Køb billet her: Det bimler og bamler – Foredrag med Nikolaj Kirk | Ry+