Har du og dine kollegaer brug for inspiration til evt. udbygninger, moderniseringer og i det hele taget udvikling af jeres idræts- og kulturfaciliteter, så byder vi jer meget gerne indenfor i Ry Hallerne og fortæller om vores erfaringer. Siden den første hal blev bygget i 1969 til i dag er Ry Hallernes faciliteter både indendørs og udendørs blevet udvidet eller moderniseret af flere omgange.
- 1989 Indvielse af Hal B
- 2005 Udvidelse med Hal C
- 2013 Legezonen, Pulsparken, Sansezonen og Stizonen bliver opført
- 2014 Udvidelse med Hal D, springhal og væksthus
- 2017 Motorikbanen færdiggøres i springhallen
Som en strategi, udarbejdede bestyrelsen i 2013 en udviklingsplan for fremtidige ønsker og drømme om udvidelser og moderniseringer. På en rundvisning vil vi dele vores små og store erfaringer for hele udviklingsprocessen, og krydre det med særlige anekdoter fra hverdagen. Det er også muligt at supplere med forplejning fra vores Café i forbindelse med jeres rundvisning.