Ry Hallerne skal have ny leder

2. september 2022

Jens Szabo har opsagt sin stilling som centerleder med virkning fra udgangen af september måned.

”Det har været 6 spændende og lærerige år med kulturændringer, masser af aktivitet, nybyggeri m.v. efterfulgt af et opslidende år vedr. det kommende skolebyggeri”, udtaler Jens Szabo. ”Jeg vil gerne takke alle brugerne af Ry Hallerne, personalet, sponsorer, bestyrelsen m.fl. for et godt samarbejde gennem årene og ønsker Ry Hallerne alt mulig held fremover”.

Ry Hallernes bestyrelse går nu i gang med at ansætte en ny centerleder.