Ældresagen åbner igen for aktiviteter i Ry Hallerne

3. maj 2021

Senior Dage OGSÅ denne sommer

Tidligere har Senior Dage kun været en mulighed i vinterhalvåret, men på baggrund af den lange nedlukning har Ældresagen heldigvis valgt at invitere Seniorerne tilbage i hallerne hen over sommeren. Fællesskabet starter igen torsdag d. 20. maj kl. 9, hvor de mødes her i Ry Hallerne til morgenkaffe og rundstykker. Hver torsdag er der mulighed for at spille skum-tennis, bordtennis, badminton og floorball i godt selskab.

Linedance for begyndere og let øvede

Linedance med underviser Anita Jensen starter to hold op igen onsdag formiddag – d. 12. maj i aktivitetslokalet. Der er både hold for de helt uerfarne og de lidt mere øvede, så alle kan være med til at lære nye dansetrin samt få sat gang i lattermusklerne.